En renovering udføres ved udlægning af 1 eller 2 lag tagpap ovenpå den eksisterende tagdækning.
Begge dækningsmetoder kan udføres på tage med hældning større end 1:10, og ved renovering vil der sjældent være behov for ændringer i den bærende tagkonstruktion. Det enkle udseende gør det muligt at anvende liste- eller plankedækning sammen med de fleste bygningers arkitektur, konstruktion og farvevalg, og er derfor et oplagt valg, når renoveringen skal tilføre arkitektonisk nutidighed til din bolig.
En del ældre tage er udført som built-up tage. Det vil sige, at der er lagt 3 eller flerelag tagpap med mellemstrygninger af asfalt.
Øverst er der udlagt et lag sten – enten løst eller i varmeklæber. Disse tage kan som regel ikke renoveres på traditionel vis, da stenlaget har giver tagdækningen en ujævn overflade, der ikke kan bruges som underlag.
Ved renovering foreslår vi, at stenene ryddes af og overfladen tjekkes. Hvis overfladen er tilstrækkelig jævn, kan renoveringen foretages direkte ovenpå. Ellers udlægges der en tynd ca. 25 mm trædefast mineraluld til afretning. Derpå udføres tagdækningen efter metoden “mekanisk fastgørelse”.